Boreas Korteater

tiden

et spørgsmål om tid
er egentlig umuligt at besvar
det er heller ikke vores intention
her vi kigger ud over havet
og mærker tidens tand
uden at se den
tiden altså
men uanset fortsætter vi med at undre os over
alle urene, der findes i vore hjem
al den tid tidløs musik tager, før vi kan den med ryggen til
bevægelsen, som skaber tiden 

Boreas Korteater har ladet sig friste til at gå ind i tiden.

Paradokserne hagler ned over os: fra Benny Andersens storke, der er gået ud af tiden, til Olsens verdensur i København med 14.448 dele for at få tiden på plads igen.

Når vi lige har lært at synge Arvo Pärts fredsbøn minutiøst, ophører pludselig fornemmelse af tid, og vi må som så mange andre spørge: er tiden en konstruktion, et hjælpemiddel til at komme ud af den?

Vi radbrækker kerneudsagnet Ting Tar Tid så kraftigt, at uendeligheden står i kø for at overtage scenen.

Tiden har infiltreret vores sprog, livsopfattelse og mening, næsten uden at vi mærker det. Lige dér hvor vi mærker det, og hvor meningen er størst, kan tiden ikke nå os.

Boreas Korteaters nye forestilling tiden bygger på dansk poesi, videnskabelige og faktuelle tekster og myter om tiden. Musikken spænder bredt: fra dansk og svensk nutidig musik til klassiske værker og urfolks musik som samisk joik.

Forestillingen får premiere søndag 31. august 2025 og vil derefter blive spillet efteråret ‘25 og forår ‘26.

  • 00

    Dage

  • 00

    timer

  • 00

    min.

  • 00

    sek.

Dato

sep 14 2025

Tidspunkt

Heldags

Hvor?

Las Vegas Djurs
Las Vegas Djurs
Georgsmindevej 7 8581 Nimtofte